VEJLE POLITISTATION

– bæredygtighed er vejen frem

For Bygningsstyrelsen har CREO ARKITEKTER foretaget energioptimering af flere af de offentlige ejendomme i Jylland gennem rammeaftale vedrørende Statens ikke fredede ejendomme.

Generelt er energioptimeringen foretaget på baggrund af en forudgående analyse af de eksisterende forhold og gennemregninger af forhold, der viser sig rentable med hensyn til anlægsinvestering sammenholdt med energibesparelsen holdt op mod de enkelte bygningsdeles restlevetid.

På Vejle Politistation er der foretaget udskiftning til lavenergi vinduer, facade- og tagisolering. Herudover er ventilationsanlægget og belysningsinstallationer optimeret, og taget er forsynet med solcelleanlæg.

Energirenoveringen er tildelt diplom som Certificeret Passivhus.

 

Imødekommenhed

Derudover er der foretaget ombygning og indretning af ankomst, reception og ventearealer. Her er hovedidéen at skabe et lyst og imødekommende rum med en venlig, velkommende og funktionel reception samt æstetisk, moderne og trygt venteområde.

Der er etableret et nyt vindfang med automatiske skydedøre og nye minimalistiske glaspartier i receptionen og venterummet. Ventearealet er møbleret, så det er indbydende for brugerne.

 

Bæredygtighedstiltag

 

CREO ARKITEKTER har været totalrådgiver med NIRAS som ingeniør og Ørtoft A/S energiingeniør.

 

Projektets Nøgletal

Bygherre: Bygningsstyrelsen
Omfang: Rammeaftale vedr. Statens gruppe 2 bygninger- delaftale 5 (Ikke fredede ejendomme)
Areal: 5.050 m²
Gennemført: 2012 - 2015
Budget: 20,0 mio. kr.
Samarbejde: Ørtoft A/S