KOLDING SYGEHUS

– en modig arkitektonisk løsning

Med en vision om et sygehus skabt med udgangspunkt i tankerne om helende arkitektur, har CREO ARKITEKTER og samarbejdspartnere gennem en analyse skabt en usædvanlig god funktionel og arkitektonisk sammenhængskraft mellem nyt og gammelt i et fremtidigt Kolding Sygehus.

 

Omgivelser der fremmer menneskeligt velvære

Rammerne for Kolding Sygehus dannes gennem visionen om helende arkitektur, som bunder i at menneskeligt velvære fremmes i samspil med sine omgivelser. Arkitektoniske valg er udtrykt i virkemidler som dagslysets kvalitet, rummets stemning påvirket af farver, lyde og tilgodeseelse af brugerens behov.

 

En helende vision videreført i grøn virkelighed

Kolding sygehus horisontale og vertikale haver er med til at trække det omkringliggende landskab med indenfor. Hermed er livet uden for sygehuset også at føle, når man er indendørs.

Vores vision om et hospital med helbredende arkitektur har dermed en tydelig grøn identitet. Med sit fokus på indeklima og energi formår det at sammenflette elementerne i helbredende arkitektur og bæredygtighedsprincipperne.

Synergien mellem elementerne i helbredende arkitektur og bæredygtighedskonceptet peger frem mod fremtidens hospital, hvor mennesket er i centrum samtidig med Kolding sygehus’ store samfundsmæssig og arkitektonisk signalværdi.

 

Prisvindende arkitektur

CREO har med respekt og forståelse for det eksisterende hospitals daglige gang udført byggeriet imens det eksisterende sygehus var i drift.

Projektet vandt Kolding Kommunes Arkitekturpris 2017, hvor det bl.a. blev rost for at være:
“… en modig arkitektonisk løsning, der får supersygehuset til at fremstå både elegant og imødekommende”.

 

Projektet er et resultat af en vunden konkurrence.

Projektets Nøgletal

Bygherre: Region Syddanmark
Omfang: Udbygning - en ny hovedindgang, en ny Fælles Akut Modtagelse og en ny 5-etagers sengebygning
Areal: 34.270 m²
Gennemført: 2010 - 2016
Budget: 690 mio. kr.
Samarbejde: NIRAS, Schmidt Hammer Lassen, Rambøll (Landskab) og Balslev A/S