SOLO | SØNDERBORG

– fra margarinefabrik til attraktive boliger ved havnen

Solofabrikken på Sønderborg havn blev grundlagt i 1888 og producerede kvalitets margarine fra 1888 til 1998. Det var en af Sønderborgs ældste store arbejdspladser, som nu er blevet omdannet til 173 fantastiske almene familie- og seniorboliger.

Visionen og målsætningen for dette byggeri var at holde fast i strukturen fra omkringliggende vejnet samt vedholde den traditionelle sønderjyske byggekultur.

Der er både opført etagehuse og rækkehuse,  så de forskellige karakterer fra de omkringliggende bygninger adapteres, hvilket giver en god overgang mellem bygningerne.

 

Rummet mellem by og havn

Byggeriet har åbnet rummet mellem byen og havnen mere op, idet der er blevet anlagt en ny sti gennem boligområdet. Stien er en direkte vej op til torvet fra havnen og giver gode muligheder både for beboer såvel som offentligheden og turister.

Udover at bo ud til havnen og tæt på Sønderborg Slot har vi prøvet at gøre hverdagen til en leg for beboerne. Vi har bygget en stor 2-etagers parkeringszone under jorden, således beboerne har let adgang til en parkeringsplads.

 

På byens præmisser

Det var vigtigt for os at bevarer den sønderjyske byggekultur, derfor er husene beklædt med de traditionelle gavlmotiver. Husene er teglstenbyggeri, hvoraf størstedelen er bygget i mursten – disse i de typiske sønderjyske mørkerøde farver. De resterende huse er pudset og efterfølgende malet i byens farver.

Projektet er på byens præmisser, hvilket har resulteret i et byggeri, som passer til konteksten samt byens skala.

 

Byggeriet er en vunden konkurrence. Et stort entreprenørfirma stod for selve bebyggelsen, og vi var arkitekter samt hovedrådgivere på projektet.

Projektets Nøgletal

Bygherre: Boligforeningen 6.12.1942 og Sønderborg Andelsboligforening
Omfang: Almennyttige familie- og seniorboliger
Areal: 14.520 m²
Gennemført: 2003 - 2005