Militærhistorisk museum

Odenseansk kulturarv transformeres

Museet ved den gamle kaserne på Sdr. Boulevard skaber en stærk forbindelse til områdets historie og arkitektoniske arv. I samarbejde med Fyns Militærhistoriske Museum er den bevaringsværdige rødstensbygning, der tidligere fungerede som officer- og administrationsbygning, transformeret til et museum, hvor den militærhistoriske fortælling fortsætter. De to porthuse og forpladsen med mindetavle for de faldne fra 2. verdenskrig danner en markant og meningsfuld indgang til museet.

Museets funktioner er fordelt over tre etager med reception, undervisningsrum og udstillingslokaler i stueetagen, samt yderligere udstillingsrum på 1. og 2. sal. Tagetagen rummer mødefaciliteter, personalerum og et auditorium til 70 personer, som skaber plads til både museumsaktiviteter og interne arrangementer. Projektet bringer bygningens historie ind i nutiden, mens det styrker den lokale kulturarv.

Bygningens ydre har gennemgået en nænsom restaurering, de originale detaljer som murværk, vinduer og tag er bevaret, mens nye elementer i tombak og glas skaber en visuel balance mellem det klassiske og det moderne. Indenfor er den oprindelige ruminddeling og bygningsdetaljer som stuk, døre, trapper og trægulve bevaret, for at understøtter bygningens autentiske karakter.

Projektets nøgletal

Bygherre:

Fyens Militærhistorisk Museum 

Omfang:

Restaurering og ombygning af tidligere kaserne bygning  

Periode:

2017 – 2020 

Areal:

1.200 m²

Budget:

16 mio. kr. .  

Samarbejde: L.P. Madsen A/S, Sharon Fisher Design
gårdmiljø og indgang til området ved militær historisk museum renoveret af creo arkitekter

Museet bevarer og formidler lokalhistorien på en måde, der forbinder fortiden med nutiden. Bygningens restaurering og genanvendelse som museum understøtter den kulturelle identitet og skaber et rum, hvor besøgende kan reflektere over områdets militære og arkitektoniske arv. Samtidig fungerer museet som et samlingspunkt for aktiviteter, undervisning og arrangementer, hvilket styrker fællesskabet og den lokale kultur. Ved at kombinere moderne og historiske elementer bliver historien gjort relevant for nye generationer, hvilket bidrager til både forståelse og værdsættelse af kulturarven i et bredere perspektiv.

udstilling ved militærhistorisk museum renoveret af creo arkitekter