FAABORG HAVNEBAD

– nyt havnebad skaber forbindelse mellem centrum og Det Sydfynske Øhav

CREO ARKITEKTER vandt i 2011 sammen med JDS Architects, Klar og Sloth Møller konkurrencen om det nye havnebad i Faaborg. Havnebadet er en overgangszone fra Det Sydfynske Øhav og til byens centrale område omkring bl.a. det nye kulturhus.

Faaborg by har et helt særligt bymiljø, og havnebadet er udformet under hensyn til købstadens og Det Sydfynske Øhavs kvaliteter.

 

Faciliteter

Den klassiske træbadebro er udgangspunktet for udformningen af havnebadet. Havnebadet indeholder følgende forskellige faciliteter:

Faaborg er et attraktivt sted at slå sig ned i, og som turister gerne vil besøge. De nye faciliteter på Faaborg Havn fremmer Faaborgs udvikling som en by.

Havnebadet kan derudover bruges til mange slags vandsport, f.eks. havkajak, havsvømning, dykning, vandpolo og kajakpolo.

 

Nyt vartegn

Havnebadet er et nyt vartegn i byen og fungerer som et moderne og respektfyldt modspil til byens historiske kvaliteter. Det nye havnebad er tilgængeligt døgnet rundt med gratis adgang og det kan bruges af alle både sommer og vinter.

Det Blå Støttepunkt er bygningsmæssigt fuldt integreret i havnebadet. Det indeholder faciliteter både indendørs og udendørs for lokale borgere med maritime interesser, kano- og kajak-turister og maritime foreninger.

 

Projektets Nøgletal

Bygherre: Faaborg-Midtfyns Kommune
Omfang: Faaborg ny havnebad
Areal: 2.100 m²
Gennemført: 2014
Budget: 19,6 mio. kr.
Samarbejde: JDS Architects, KLAR og Sloth Møller