SENIORCAMPUS

– en ny vej i livet

Seniorgruppen udgør en stor del af Danmarks befolkning. De søger i højere grad efter et langt liv på arbejdsmarkedet at realisere sig selv og engagere sig i fællesskabet med andre. SENIOR CAMPUS gør dette muligt.

Visionen om at udvikle nyskabende rammer for det gode seniorliv har inspireret projektteamet til at rykke grænserne udover, hvad vi i dag kan tilbyde seniorlivet i Danmark.

 

Et valg der tilgodeser den enkelte

SENIORCAMPUS er et stort projekt, der sætter mennesket i centrum – både for beboerne, de ansatte og det omgivende samfund.

De 300 lejligheder, hvor kvaliteten er i højsædet, er individuelle boliger. Man vil have unik mulighed for at finde præcis den type lejlighed, der matcher ens behov og ønsker.

Fællesområderne udgør livsnerven i SENIORCAMPUS og vil være omdrejningspunkter for sociallivet – inde, såvel som ude. Områderne inviterer til fysiske- og sociale aktiviteter, kulturelle indslag, kreativ udfoldelse, velvære og gastronomiske oplevelser samt udfoldelse.

 

Allerød som realistisk mulighed

Udviklingsprojektet er baseret på et konceptprogram, der i princippet er uafhængigt af konteksten og er derfor tænkt så fleksibelt som muligt. Dog er visionen at SENIORCAMPUS placeres i naturskønne omgivelser nær infrastruktur og en større by.

Den konkrete placering på grunden ved Kongevejen i Allerød er valgt som en realistisk mulighed. Det er de enkelte delelementer og optimal placering af disse i forhold til hinanden og verdenshjørnerne, der er udslagsgivende for det konkrete projekts indpasning på grunden i Allerød.

Se film >> https://goo.gl/VCtdF6

 

Projektets Nøgletal

Bygherre: Seniorcampus
Omfang: Nybyggeri | 300 lejligheder + 6 hotellejligheder fordelt i fem bygningsafsnit fra 2 til 7 etager + 3 aktivitetsområder koblet på receptionen, med alle de sociale funktioner: Foodcourt - Business&Leisure - Fitness&Wellness
Areal: 45.960m²
Gennemført: 2017-2020
Samarbejde: C-C-G + Niras + Thing & Brandt Landskab | Visualisering: NOR3D