GELSTED SKOLE

– en vision om bedre trivsel og læring

Både Gelsted by og Gelsted skole ligger i naturskønne omgivelser. Skolen fremstår som et H-formet rødt teglstens bygningsanlæg fra 1958 udført med gode gedigne materialer samt regulær rumudformning med brede gange og fortløbende klasserum.

Et rigtig godt udgangspunkt for fornyelse med store nye læringsrum for samundervisning og individuelle studier.

 

Fremtidssikring af skolens udvikling

Den nødvendige tilbygning og ombygning har givet skolen flere, bedre og tidssvarende klasselokaler med nyt skoletorv som omdrejning/samlingspunkt. Derudover har ombygningen også muliggjort en væsentlig forbedring af indeklimaet i de gamle bygninger.

Udvidelsen og moderniseringen af Gelsted skole har sikret skolens fortsatte udvikling, så skolens vision og målsætning om bedre trivsel og læring for elever og personale kan opnås.

 

Byggeri i uforstyrret dagligdag

Vi mente, at det var vigtigt, at ombygningerne og renoveringen blev udført således de eksisterende funktioner, undervisning og fritidsaktiviteter kunne foregå uden store forstyrrelser.

Nybygning og ombygninger i de eksisterende bygninger blev udført i et nutidigt udtryk.

Projektets Nøgletal

Bygherre: Middelfart Kommune
Omfang: Om- og tilbygning
Areal: Ombygning 2.500 m² - Tilbygning 350 m²
Gennemført: 2012 - 2014
Budget: 24,5 mio. kr.